Nyheder

Gebyrordning

 

Du kan læse gebyrordningen neden for eller se den som pdf her - Gebyrordning

 

 

Gebyrordning for folkeoplysnde foreninger, gældende pr. 1. august 2019

 

Baggrund

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at indfører en ny gebyrordning for de folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune for sæson 2019/2020. Ordningen træder i kraft pr. 1. august 2019 og vil gælde alle folkeoplysende foreninger som benytter henholdsvis kommunale og selvejende haller.

 

Formål

Formålet med at introducere gebyrordningen er at få sidestillet de folkeoplysende foreningers egenbetaling ved brug af kommunale og selvejende haller og derved udligne de økonomiske forskelle, der har eksisteret igennem en årrække når folkeoplysende foreninger har lånt henholdsvis kommunale lokaler.

 

Lovgrundlag

Gebyrbegrebet knytter sig til folkeoplysningsloven. Som udgangspunkt skal kommunale lokaler og anlæg stilles gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger.

I Folkeoplysningslovens § 22, stk. 4 fremgår det, at: Hvis kommunalbestyrelsen inden for den folkeoplysende voksenundervisning eller det frivillige folkeoplysende foreningsområde yder supplerende tilskud til driftsudgifterne ved brug af foreningernes egne eller lejede private lokaler, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der opkræves et gebyr ved brug af anviste lokaler, herunder idrætshaller.

 

Gebyrer

For at indtræde i gebyrordningen er det en forudsætning, at foreningen er godkendt som folkeoplysende forening i Frederikshavn Kommune. Foreninger der ikke er godkendt som Folkeoplysende forening kan søge om at blive godkendt via Frederikshavn Kommunes Fritidsportal http://fritid.frederikshavn.dk/. Her kan foreninger også læse om de regler og betingelser for at blive godkendt og kan lige ledes finde oplysninger om Folkeoplysningsordningen og Tilskudsguiden på denne portal.

Gebyrordningen fungere ved at, godkendte foreninger der anvender kommunale og eller selvejende haller skal betale et halvårligt gebyr til Frederikshavn Kommune. Gebyrets størrelse fastsættes hvert år i forbindelse med godkendelse af taksterne på Kultur- og Fritidsudvalgets område. Gebyrets størrelse fremskrives, som udgangspunkt KLs budgetvejledningsskrivelse.

Kultur- og Fritidsudvalget har i en indkøringsperiode valgt at fastsætte følgende takster i en 3 årig periode for folkeoplysende foreningers brug af kommunale og selvejende haller:

 

Gebyr for lån af lokaler i kommunale og selvejende haller

Lokaletyper Sæson 2019/2020 Sæson 2020/2021 Sæson 2021/2022
Svømme-, idræts-og skøjtehaller

65,98 kr. pr. time

67,57 kr. pr. time 69,19 kr. pr. time
Svømmesal, sportsaulaer 32,99 kr. pr. time 33,79 kr. pr. time 34,60 kr. pr. time
Kultur- og borgerhuse (pr. særskilt rum)

32,99 kr. pr. time

33,79 kr. pr. time 34,60 kr. pr. time
Gymnastiksale og faglokaler 22 kr. pr. time 22,52 kr. pr. time 23,06 kr. pt. time
Klasseværelser/mødelokaler

16,5 kr. pr. time

16,89 kr. pr. time 17,30 kr. pr. time

Herefter fastsættes gebyret årligt via det takstblad, som Kultur- og Fritidsudvalget årligt godkender. Det skal understreges, at gebyrudgifter ikke kan medtages i tilskudsindberetningen under lokaletilskud.

 

Timefordeling

Fordeling af timer i selvejende institutioner foregår i samarbejde mellem brugerne og den selvejende institution efter folkeoplysningslovens bestemmelser og med Folkeoplysningsudvalget som klageinstans.

Alle selvejende haller, som modtager driftstilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget skal anvende WinKAS Pro, hvor alle godkendte folkeoplysende foreningers forbrug af timer registreres. Dette skal sikre synlighed af eventuel ledig haltid for alle borgere og sørge for, at kommunen er opdateret på antallet af timer når der skal sendes gebyropkrævninger til foreningerne.

Alle selvejende haller kompenseres for den mistede lejeindtægt fra tidligere udlejning til de folkeoplysende foreninger svarende til gældende regulering af satser i henhold til folkeoplysningsloven.

KL´s satser: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/kultur-og-fritid/folkeoplysningsomraadet/

De selvejende haller fastsætter selv prisen for timeudlejning for andre brugere der ikke er godkendte folkeoplysende foreninger I Frederikshavn Kommune. På Fritidsportalen findes der en opdateret liste over alle godkendte folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune, der kan booke lokaler til den fastsatte gebyrtakst.